Kursusbeskrivelse
Styrk dine kompetencer inden for digital markedsføring
Med en 6-ugers jobrettet uddannelse i Digital markedsføring bliver du klædt på til at kunne arbejde professionelt med online markedsføring. Du får praktisk erfaring med Google Ads, SEO, Google Analytics, sociale medier og meget mere. Uddannelsesforløbet bliver afsluttet med en statsanerkendt eksamen.
Stå stærkt i din jobsøgning med kompetencer inden for Digital Markedsføring og få en jobprofil, som erhvervslivet efterspørger.
Som en del af vores 6-ugers uddannelsesforløb vil du...
- blive kvalificeret til at analysere, planlægge og varetage digitale markedsføringsopgaver professionelt
- få teoretisk og praktisk viden, som kan bidrage til en virksomheds bundlinje
- blive bekendt med alle de redskaber, som virksomheder bruger professionelt i deres markedsføringsindsats
- få kendskab til Google Analytics, Google Ads, Søgemaskineoptimering (SEO), E-mail markedsføring, sociale medier, konverteringsoptimering mm.
Undervisningen er altid praksisnær, og der vil blive arbejdet med rigtige cases fra erhvervslivet. Der vil være varierende undervisningsformer fra oplæg af underviseren til diskussioner i både grupper og plenum. I forlængelse af uddannelsen får hver enkelt deltager 3 timers gratis support til dine digitale markedsføringsopgaver, hvis der skulle opstå spørgsmål efter uddannelsen er færdiggjort.
Som en del af Kursusfabrikkens Karriererådgivning og praktikservice tilbyder vi personlig rådgivning og hjælp til optimering af din online identitet ifm. jobsøgning. Du får gode råd til, hvilke jobs du kan søge, samt hvordan du kan komme i praktik og reglerne herfor. Du vil få adgang til Kursusfabrikken Plus, hvor du finder eksempler på gode ansøgninger og på opbygning af CV, samt gode råd til, hvordan du forbereder dig til jobsamtalen bedst muligt.
Startdato
Hvorfor vælge Kursusfabrikken?
Et jobrettet kursus - vi hjælper med vejledning og karriererådgivning
Samme underviser gennem hele forløbet
Ekspertundervisere, praksisnær undervisning og gennemarbejdet kursusmateriale
Målgruppe
Kurset henvender sig til ledige, der ønsker at styrke deres CV med kompetencer inden for online marketing.
Digital markedsføring er godkendt som jobrettet uddannelse og kan derfor findes på den landsdækkende positivliste samt de fleste regionale positivlister:
- Den landsdækkende positivliste: kursusnr. 37607
- Den regionale positivliste: kursusnr. 37607
(Hovedstaden, Sjælland, Fyn, Østjylland, Vestjylland og Nordjylland)
Både ledige og beskæftigede er velkomne til at deltage på kurset i Digital markedsføring. Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav (minimum gymnasiel uddannelse + 2 års erhververfaring eller 2-årig erhvervsuddannelse), kan du få lavet en realkompetencevurdering. En realkompetencevurdering (RKV) er en vurdering af dine samlede kompetencer, herunder uddannelse og erhvervserfaring. (Kontakt os)
Som ledig har du mulighed for at få uddannelsen betalt gennem din A-kasse/fagforening eller dit jobcenter, da uddannelsen er på både den landsdækkende og den regionale positivliste.
Jobcenter
Hvis du søger gennem jobcenteret, skal du oplyse, at uddannelsen er på den regionale positivliste. Du er altid velkommen til at tilmelde dig kurset hos os, hvorefter vi sender en mail med de nødvendige informationer, som jobcenteret skal bruge. Tilmeldingen er selvfølgelig helt uforpligtende – vi reserverer bare en plads til dig.
A-kassen
Du kan også søge om at få kurset bevilliget gennem din A-kasse/fagforening, da uddannelsen er på den landsdækkende positivliste. A-kassen vil dog formentlig stille krav til, at du opfylder mindst ét af følgende uddannelseskrav:
- Ufaglært
- Faglært
- Kortvideregående uddannelse + erhvervsfaglig uddannelse
Udover ovenstående er følgende regler også gældende:
- Er du under 25, skal kurset være afsluttet inden 6 måneders ledighed.
- Er du over 25, skal kurset være afsluttet inden 9 måneders ledighed
Video
Eksamen og diplom
Kurset varer 6 uger og er fordelt på 13 undervisningsgange. Der vil være 2-3 undervisningsdage om ugen, og undervisningen vil foregå fra kl. 9-14.
Digital markedsføring afsluttes med en skriftlig opgave på ca. 1 side og en mundtlig eksamen, hvor du præsenterer et markedsføringstiltag for din udleverede casevirksomhed. Du får mulighed for at øve dig sammen med de andre på holdet til prøveeksamen undervejs i forløbet.
Kurset giver 10 ECTS point.
Kurset i Digital Markedsføring udbydes i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus.
Du kan enten deltage online eller med fysisk fremmøde.
Online deltagelse
Undervisningen afholdes online via Teams
Fysisk undervisning i Aarhus
Undervisningen foregår på adressen:
Erhvervsakademi Aarhus
Ringvej Syd 104
8260 Viby J
Parkering
Der er gratis parkeringsmuligheder på Erhvervsakademi Aarhus.
Bonus: Videolektioner om E-handel
Pris
Kurset i Digital Markedsføring er på den landsdækkende og den regionale positivliste. Det betyder, at du kan søge om at få uddannelsen bevilliget af dit jobcenter.
Prisen for 6-ugers jobrettet uddannelse i Digital Markedsføring:
- 19.800,00 kr. (inkl. taxameter) på Erhvervsakademi Aarhus
Få information
Evalueringer
Gennemsnit 5
Super forløb der har bidraget med en masse. Underviseren Gün, har gjort det til et fantastisk forløb med cases, teori, praktisk viden, øvelser mm. Helt klart et forløb der vil a...
"Har været rigtig godt tilfreds med kurset. Der har været meget at lære på kort tid, men Gün er en super dygtig underviser, som formår at formidle stoffet på en forståelig måde ...
Kompetencegivende kurser og uddannelser hos Kursusfabrikken
Hos Kursusfabrikken er vores mål at styrke og give en lang række nye kompetencer til folk, så de kan skabe merværdi for virksomhederne og gøre sig selv mere efterspurgt. Vi har tilknyttet specialister i online markedsføring, grafisk design og webudvikling....
Jeg tog et 6-ugers kursusforløb i Digital Markedsføring, som var meget lærerigt.
Underviseren, Asger var super engageret og kompetent og kunne forklare emnerne så alle aldersg...