Kursusbeskrivelse
Arbejdet som dagplejer
På uddannelsen får du de grundlæggende kompetencer til at varetage arbejdet som dagplejer. Du lærer at arbejde ud fra det fælles pædagogiske grundlag med fokus på børnesyn, børneperspektiver, børnefællesskaber, leg og det brede læringsbegreb. Du får viden om, hvordan du tilrettelægger pædagogiske læringsmiljøer gennem hele dagen i et anerkendende samspil med børnene og i forhold til at samarbejde med forældrene omkring barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Gennem uddannelsen er der fokus på samarbejdet med andre dagplejere, dagplejepædagogen m.fl. samt lovgrundlaget for dagtilbud som afsæt for det daglige pædagogiske arbejde i dagplejen.
Beskrivelse
Med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan, det pædagogiske grundlag, børnesyn og børns trivsel, udvikling, læring og dannelse, kan deltageren handle med fokus på børneperspektiver, leg og det brede læringsbegreb. Herunder kan deltageren:
- Tilrettelægge trygge og udviklende læringsmiljøer gennem barnets hverdag samt understøtte børnefællesskaber på tværs af alder, køn og etnicitet.
- Etablere et relationelt anerkendende samspil med børnene og tilrettelægge fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljøer.
- Have fokus på børn med særlige behov og understøtte barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.
- Indgå i en ligeværdig og respektfuld dialog i forhold til forældresamarbejdet.
- Handle ud fra lovgrundlag for dagtilbud, kommunale og lokale retningslinjer, i relation til den pædagogiske praksis i dagplejen, og forholde sig til de særlige vilkår, der er ved primært at arbejde alene og i eget hjem.
- Samarbejde med dagplejere og dagplejepædagogen om fælles aktiviteter og kontinuerligt justere og udvikle dagplejens pædagogiske praksis, herunder de arbejdspladsrelaterede områder som hygiejne, ergonomi og andre arbejdsmiljømæssige forhold på arbejdspladsen.
- Indgå i et tværfagligt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere om indsatser i relation til børns trivsel og udvikling.
- Handle på pædagogiske udfordringer, planlægge, reflektere over og evaluere egen pædagogisk praksis, herunder arbejde med observationsmetoder, praksisfortællinger og evalueringsmetoder.
Startdato
Målgruppe
Dagplejere i offentlige og private dagtilbud.
Pris
AMU-pris: 0 kr.
Uden for målgruppe: 9.077,00 kr.
Få information
Er du jobsøgende, og ønsker du at styrke dine jobmuligheder? Så kan det være en god idé at bruge denne mulighed for at blive endnu skarpere på dit fagområde, eller måske snuse til et nyt område ved at deltage på...