Fremragende kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Kursusbeskrivelse
Fremstilling af steril batch, Steril 2 | Kursus for ledige (AMU-kursus)
Er du ledig, og vil du gerne arbejde med sterilproduktion? På dette kursus lærer du at fremstille sterile lægemidler efter GMP-forskrifter, at udføre miljømonitorering samt at identificere og løse procesproblemer.
Dit udbytte af Fremstilling af steril batch, Steril 2
- Du kommer mere i dybden med krav og adfærd ved sterilproduktion.
- Du får feedback på din arbejdsteknik i LAF-bænk.
- Du bliver klædt på til at bidrage til procesoptimering og forbedringer.
Efter kurset kan du selvstændigt fremstille en steril batch efter GMP-forskrifter. Du har finpudset din sterile arbejdsteknik og adfærd. Med baggrund i viden om planlægning af miljømonitorering kan du foretage miljøkontrol efter udleverede forskrifter. Du kan bidrage til procesoptimering og medvirke til at identificere og løse problemer.
Hvad kan du tilbyde en virksomhed efter endt kursus?
- En erfaren medarbejder der er blevet endnu skarpere til sterilproduktion.
- En medarbejder der får mundtlig feedback på sin sterile arbejdsteknik.
- En medarbejder kan deltage i kvalitetsforbedring og optimering i produktionen.
Indhold på kurset
På kurset kommer vi til af beskæftige os med følgende emner:
- Lovkravene til sterilproduktion
- Mikrobiologi og miljømonitorering
- Sterilisationsmetoder
- Praktiske øvelser med fokus på omklædning og arbejde i LAF-bænk
- SOP-skrivning
- Selvinspektion, procesoptimering og kvalitetsforbedring
- Risikovurdering
- Rengøring og desinfektion
- Videofilm af arbejdsteknik med mundtlig feedback
Målgruppe
Kurset egner sig til dig der er ledig, som gerne vil arbejde med sterilproduktion. Vi anbefaler, at du tager kurset Fremstilling af sterile lægemidler, før du tager dette kursus.
Pris
Prisen for dette kursus er 1.260 kr. ekskl. moms.
Få information
Vores navn er sammensat af "Pharma" og "kon". "Pharma" står for, at vi uddanner og udvikler dig, der arbejder med lægemidler. Vores fokus er kvalitet og medicinsikkerhed. "Kon" relaterer sig til vores konferencecenter, som er for alle – også dig,...
Udtalelser
Kundecase
Gode og velforberedte undervisere, som gjorde undervisningen interessant og informativ. Det var særdeles godt, at vi blev filmet i renrum og derefter så vores adfærd.